Velkommen til Hesselhus Grundejerforening
Kære nye sommerhusejer,
Tillykke med dit nye sommerhus og fristed her i Hesselhus! Vi er glade for at byde dig velkommen til vores dejlige område i Silkeborg Kommune.
I Hesselhus værdsætter vi freden, den smukke omkringliggende natur og det gode naboskab. Hvad end du er her for at koble helt af i weekenderne eller nyde lange sommerferier, håber vi, at du hurtigt vil føle dig hjemme.
Fællesskab og "kend din nabo"
Vi tror på, at et godt sommerhusområde bliver endnu bedre, når man kender dem, man bor i nærheden af. Derfor har vi i bestyrelsen en ambition om at der afholdes 3 sociale arrangementer hen over året.
Alle er velkommen til at byde ind med små eller større ideer.
Tanken er uformelle og hyggelige sammenkomster. Det kan være alt fra en fælles grillaften på en varm sommerdag, en lille lokal havekoncert eller til en uformel turnering (f.eks. petanque, stangtennis eller brætspil). Formålet er helt enkelt: at skabe gode rammer for fællesskabet, sige hej til nye ansigter og give mulighed for at lære naboerne lidt bedre at kende.
Hvis du har en god ide, så sig endelig til.
Datoer og ideer udmeldes løbende via vores digitale kanaler, og du er mere end velkommen til at kigge forbi.
Nøglen til det gode naboskab
For at alle kan nyde roen og området bedst muligt, har vi et par enkle tommelfingerregler:
Støj og havearbejde: Vi nyder alle fuglesang og ro i weekenderne. Undgå derfor gerne støjende maskiner (motorsave, plæneklippere osv.) tidligt om morgenen og sent om aftenen.
Hække og træer: Af hensyn til skraldebiler, udrykningskøretøjer og fri passage på vores veje beder vi dig holde hække, træer og buske beskåret helt ind til skel mod vej og stier. Undgå af samme grund også at bruge rabatterne til parkering.
Kæledyr: Hunde er velkomne, men skal holdes i snor på fællesarealer og veje.
Som en selvfølge regnes der med at "høm høm poser" bliver brugt af alle hundeluftere.
Det praktiske A–Z
Generalforsamling & Fælles arbejdsdag: Vores årlige generalforsamling afholdes fast den anden lørdag i juni kl. 14.00. Om formiddagen samme dag mødes vi til en fælles arbejdsdag, hvor vi hjælpes ad med at vedligeholde fællesarealerne og gøre området klar til sommeren. Det er en rigtig god måde at møde sine naboer på i en uformel ramme.
Affaldssortering: Silkeborg Kommune har faste tømningsdage i området. Du kan se din tømningskalender og sorteringsguide på kommunens hjemmeside eller i deres affalds-app. (link findes på siden: Vand / El /Renovation).
Vej og vand: Grundejerforeningen står for vedligeholdelse af vores private fællesveje. Du er automatisk kunde ved Hesselhus vandvæk
Hold dig opdateret
Vi kommunikerer udelukkende digitalt for at holde omkostningerne nede og sikre hurtig information.
Facebook-gruppe: Søg efter "Hesselhus grundejerforening" og anmod om medlemskab. Her deler vi alt fra gode råd til nabohjælp og lokale nyheder.
Vi vil meget gerne vide hvem du er, så vi kan dele relevante oplysninger med dig.
Tilmeld dig her: https://hesselhus.dk/opret-beboer
Kontakt bestyrelsen: Du kan altid skrive til os på sic.per.hansen@gmail.com
Endnu en gang velkommen til området.
De bedste hilsner,
På vegne af
Bestyrelsen i Hesselhus Grundejerforening
Formand Per Hansen
Hesselhus 64
27130310